Tilbagevenden til arbejdet efter sygemelding med stress

 

 

Herunder følger en tekst, jeg ofte har givet klienter, der skal til at vende tilbage til arbejdet efter en sygemelding med akut belastningsreaktion (stress). Rådene har også i mange tilfælde været til nytte for klienternes ledere. Mange klienter har således bedt mig maile dem til deres leder, så de havde noget fælles at tale ud fra i den første samtale efter sygemeldingen.

 

Allerbedst er det selvfølgelig, hvis man følger rådene inden man bliver fuldtidssygemeldt. Der er så lang vej tilbage, når først man er helt ude af hverdagen på arbejdspladsen.

 

Først kommer jeg med nogle generelle råd. Derefter er der en punktopstilling med specifikke råd. Disse skal ses som en skabelon, som rådene til den givne klient skræddersys ud fra.

 

 

Samtidig med at man under en sygemelding får det bedre rent fysisk, dvs. at stresssymptomerne begynder at fortage sig, sker der ofte det, at ens faglige selvfølelse begynder at svinde, og man kommer i tvivl om, hvorvidt man nogensinde vil blive i stand til at bestride sit job. Derfor er det vigtigt, at man kommer tilbage til arbejdet så hurtigt som muligt, efter at have været sygemeldt med stress.

 

Det er dog en forudsætning, at man møder forståelse hos ledere og kolleger for, at man langt fra er tilbage med fuld styrke. Det er min erfaring, at man typisk vil kunne klare at være på arbejde nogle timer hver, eller hver anden, dag. Det er også vigtigt, at man i starten får begrænsede opgaver. Det kan være mulighed for at rydde op, arbejde med en enkelt sag, ikke få stillet telefoner ind, eller andet. Alt dette skal være nøje aftalt med ledelsen.

 

Da det først og fremmest drejer sig om, at man restituerer sig rent fysisk, er det vigtigt, at der i aftalen ligger, at det er én selv der – sammen med læge og psykolog – afgør, hvornår man er klar til at gå op på fuld tid. Man kan lige så lidt tage sig sammen til at komme ud af en stresstilstand, som til at få et ben til at gro hurtigere sammen.

 

Skulle det vise sig, at de vilkår, man har aftalt med sin leder, viser sig at være for ambitiøse, må man være indstillet på at justere ned på tid og arbejdsopgaver.

 

Den sygemelding, man får i forbindelse med stress, adskiller sig fra en ordinær sygemelding på nogle væsentlige punkter. Hvor man ved en almindelig sygemelding som oftest skal holde sengen, eller i det mindst blive inden døre, så er det i forbindelse med stress væsentligt, at man kommer ud så meget, som man overhovedet har overskud til. Og ligeledes at man efterhånden begynder at opsøge andre mennesker.

 

Mange stressramte siger, at de gerne vil blive bedre til at sige fra. Min erfaring viser, at det gør man bedst ved at sige til. Derfor synes jeg, det en god idé, at den stressramte tager initiativ til en samtale med sin leder om de vilkår, der skal gælde, når han eller hun vender tilbage til arbejdet. Punktopstillingen nedenfor kan bruges som stikord til en sådan samtale.

 

De råd, der er fremhævet med rødt, er dem, der erfaringsmæssigt først bliver glemt af den stressramte. Derfor kræver de særlig opmærksomhed.

 

Det skal understreges, at jeg hverken kan eller vil blande mig i ledelsesretten. Min rådgivning sigter udelukkende mod at inspirere til, at samtalen bliver så frugtbar som muligt.

 

 

Herunder følger så skabelonen:

 

· Det vil være en god idé, hvis du starter med en eller to kaffeaftaler på jobbet. På den måde vil du kunne komme over den værste ”dør-skræk” ved at skulle møde op første gang.

Når du skal starte for alvor, kan du f.eks. møde ind fra kl. 8 til 13 mandag, onsdag og fredag. Du vil på den måde kunne holde tirsdag og torsdag fri, så du har et par ”heller” midt i ugen. På et tidspunkt kan du gå over til kun at holde én dag fri. Det kunne være onsdag.

Men andre modeller kan også tænkes. Det er helt afhængigt af, hvor ilde tilredt du er, karakteren af dit arbejde og ledelsens og kollegernes accept af din tilstand.

· Det er en god idé, hvis du den første uge starter midt i ugen, så du hurtigt når frem til en weekend, hvor du kan samle kræfter.

Hvis vi holder os til eksemplet ovenfor, og det er kommet dertil, at du skal udvide tiden, så er det min erfaring, at det er bedst, at du lægger en time eller to på ad gangen de tre arbejdsdage, og først inddrager tirsdagen og torsdagen senere. Jeg foreslår, at det sker i samråd med din leder, din læge og mig. De nye retningslinjer skal så overholdes, indtil de bliver ændret igen. Det er vigtigt, at du hverken forpligter dig til en bestemt stigningstakt mht. mødetid, eller udvider tiden efter forgodtbefindende og uden plan.

      Mange større arbejdspladser har en stress-manual. Desværre opererer de ofte med en trappe-model, der siger: 1. uge så mange timer, 2. uge så mange, osv. Det er også typisk sådan en leder vil tænke, hvilket er ganske naturligt, når man skal lægge planer for bemanding og produktion. Men stress kan man ikke bare tage sig sammen ud af. Det er fint med en trappemodel, men det er kroppen der bestemmer, hvornår man kan gå videre til næste trin.

      En tommelfingerregel er, at når du er lige så træt, når du skal til at gå hjem, som du under normale omstændigheder ville være efter en hel arbejdsdag, så er du klar til at gå et trin op – både med hensyn til antal timer og kompleksitet af opgaverne.

      Som leder skal man ikke være så bange for at medarbejderen vil udnytte situationen. Langt de fleste vil gerne hurtigt tilbage på fuld styrke. Det er normalt ikke de dovne, der går ned med stress. Det er tværtimod dem, der brænder for deres arbejde. Så lederen, lægen og psykologen skal ofte bruge mere energi på at holde medarbejderen tilbage, end på at sikre fremdrift.

· Det kan være en god idé, hvis du har et ugentligt møde – evt. blot et kvarter – med din leder. F.eks. om fredagen. Her kan I justere planen for den kommende uge.

· Jeg foreslår, at du spiser frokost sammen med dine kolleger af hensyn til det sociale.

· Det vil være en god idé, hvis du får en aftale med en kollega eller din leder om, at vedkommende sender dig hjem, hvis du ”lige” vil blive lidt længere end planlagt for at lave et eller andet færdigt.

· ”Lige” er et farligt ord i forbindelse med stress – både i din egen mund og i andres: ”Jeg kunne da godt lige…”, ”Kan du ikke lige…”. Hvis du hører et ”lige”, må du tage tænkepause, inden du svarer. Du må sige, at du ikke kan svare på stedet, men at du nok skal vende tilbage. Fortæl hvornår du kommer med et svar (om to minutter, i morgen) og hvordan (mail, SMS, mundtligt).

· ”Burde” er også et ord, den stressramte skal vogte dig for.

· Første dag(e) kan du bruge på at rydde op i mailboksen og få overblik.

· Læs og sortér dine mails om morgenen. Evt. også inden du går hjem. Derudover skal du lade dem være.

· Hvis du har ”Du har fået mail” funktionen slået til, så slå den fra.

· Det er en god idé, at lægge en blok administrativt arbejde ind de første dage.

· Ingen telefoner ind.

· Du må klart tilkendegive hvilken grad af tilgængelighed, du har i forhold til kolleger og samarbejdspartnere. Rødt, gult, grønt lys – så at sige. På nogle arbejdspladser er der så meget ydre pres og støj omkring én, at man skal skærmes helt, så alle henvendelser og nye opgaver skal gå gennem lederen eller en erfaren kollega.

· Hvis du arbejder i et storrumskontor, er det en god idé at finde et ledigt lokale, hvis det er muligt.

· Påtag dig én opgave ad gangen i samråd med din leder. Det må gerne være fra den ”lette” ende. Løs opgaven så langt, det kan lade sig gøre, inden du går i gang med en ny. Det skal være opgaver uden for stramme deadlines.

· Du skal kun deltage i de møder, som er vigtige for, at du kan løse de opgaver, du har lige nu. De andre deltageres fart og frustration vil smitte af på dig – også selvom du har sat dig for ikke at sige noget. De mange omkringfarende oplysninger kan hobe sig op og vælte dig. Når du vælger at deltage i et møde, skal du have en klar idé om, hvad du gerne vil have på bordet. Du kan også bede om at komme til først, så du har mulighed for at forlade mødet, hvis det bliver for meget.

Din arbejdsdag skal være så overskuelig som muligt. Hovsa-opgaver skal undgås.

Hold pause mindst fem minutter hver time til halvanden. Kig ud ad vinduet, tag en kop kaffe og tal med de andre, du møder ved kaffemaskinen. Det vil gøre dig mere effektiv – ikke mindre. At undlade at holde pauser gavner hverken dig, din stress eller arbejdspladsen.

      Dette råd gælder i øvrigt alle på en arbejdsplads, til alle tider. Det er mig en gåde, at det ikke er en integreret del af moderne ledelseskultur. Forestil dig en 7.-klasse, der ikke har frikvarter mellem de enkelte lektioner. Tysklæreren starter, når matematiklæreren går ud ad døren – osv. dagen igennem. Det er faktisk dét, mange byder sig selv, lige inden de går ned med stress.

· Hvis du begynder at brænde sammen, så gå en tur i området omkring din arbejdsplads – et kvarter eller en halv time. Få frisk luft og pulsen op.

· Benyt dig af muligheden for at arbejde hjemmefra engang i mellem, men det skal ikke være for tit – det er vigtigt, at du har føling med, hvad der foregår på arbejdspladsen. Det er også en forudsætning, at du ikke er alt for afledningsparat, når du arbejder hjemme.

· Meld ud til dine kolleger og samarbejdspartnere, hvilke betingelser du arbejder under p.t., og når de igen bliver ændret.

Hvis der er planlagt ferie, mens du er på vej tilbage, siger al erfaring, at man skal starte efter ferien på samme niveau, som man lå på før ferien. Det er for at undgå, at der ligger et ekstra forventningspres de sidste dage af ferien.

      Det er her, forskellen mellem stress og almindelig udmattelse for alvor viser sig. Stressede mennesker får det ofte værre den første uge eller to af en ferie. Nu kan de for alvor mærke, hvor skidt de har det. De udmattede samler kræfter og vende tilbage med ny energi.

Gå hjem, hvis du fuldstændig mister fokus. Så er du alligevel ikke noget værd for arbejdspladsen.